Dagens krea-sysler

Vi skulle have haft besøg af Marvins granfætter og grankusine (tror jeg det bliver, er ikke helt sikker, hæhæ) + forældrene.
Men pga sygdom blev vi desværre nødt til at aflyse, og rykke det til en anden god gang.
Jeg fik beskeden midt i den store kagebagning. Min plan var en enkelt kage til familie påskefrokosten igår og så en lille kage til den fødselsdag vi skulle have holdt idag med granfætteren og grankusinen. Så stod jeg der og tænkte “hmm, bundene er lavet og mousse plus creme er også lavet”.
Det resulterede i en MEGET stor påskekage. Hvad synes i? Det er mit andet rigtige forsøg på en fondantkage…
(Det lykkes mig ikke at smøre den ordenligt op. Dels ville fyldet ikke som jeg ville og dels havde jeg ikke fået lavet nok frosting, men se bort fra det, hehe).

Idag var jo så en hel fridag. Jonas skriver eksamensopgave, men jeg havde intet på programmet. Meget underlig følelse 😉
Jeg startede med at få ryddet op i køkkenet efter kagebageriet, Jesus Christ det rodede!
Derefter fandt jeg nogle krea-sysler og bestillinger frem og fik kreeret 2 savlebandanas, 4 suttesnore og 2 sanseterninger. Jeg skulle også lave en spisesmæk, men løb tør for bånd.
Dejligt at få lidt ud af fridagen 🙂

Hvad har jeres dag stået på?

Cirkuskage #2: Første figur

Så fik jeg kastet mig ud i fondantfigursverdenen og om jeg har tålmodighed til det, ja det må tiden vise.

Jeg kunne ikke opdrive Wilton fondant, som mange har anbefalet mig, så jeg endte med at købe en anden slags fra Specialkøbmanden plus jeg har noget jeg selv har lavet – mon ikke det går?

Allerede nu synes jeg det er væsentligt nemmere at modellere med det færdiglavede frem for det hjemmelavede.
Igår aftes sad jeg og kreerede en klovn. Den er lavet af både den ene og anden slags fondant.

Den blev ikke helt som jeg ville have den, men som den aller første fondantfigur er det vel helt okay?!

Cirkuskage #1: Det der med fondant…

^^Ja, det er noget jeg havde tænkt på at kaste mig ud i, sådan for alvor, til Marvins 1 års fødselsdag.
Der skal en forhåbentlig fin cirkuskage på bordet.

Man kan ikke ligefrem sige jeg har den vilde erfaring med fondant, men man skal vel starte et sted?
Jeg har til vores fødselsdagsbuffet lavet cupcakes med fondantpynt og da Jonas fyldte 25 år fik han en kage der var fondantovertrukket med Homer tegnet i chokolade.
Og det er så min erfaring 😉

Jeg er ude i at jeg gerne vil lave en kage med chokoladebunde med tobleronecreme og noget bærmousse af en art.
Er der nogen af jer herinde i blogland der kan anbefale en opskrift til chokoladebundene?

I forhold til fondanten, modtager jeg meget gerne fif til hvordan man fx nemmest håndterer at rulle det ud, hvad der kan anbefales at smøre kagen op med, hvor tykt et lag, om der er fif til at holde styr på fondanten når man laver figurer og den begynder at blive klisteret/blød – ja alt i den boldgade.

Hvis der er nogle af jer bloggere der evt har lavet nogle diy eller flotte kager, så smid gerne et link i en kommentar 🙂

Rigtig god søndag!

… Husk også min give away i forbindelse med Marvins fødselsdag – du kan vinde et fødselsdagstog fra Blå Elefant – se give away’en HER 

Cirkusskåle

Marvins 1 års fødselsdag nærmer sig med hastige skridt og forberedelserne er igang.

Jeg har fået lavet tre skåle til snacks, jeg synes selv de er ret så herlige og jeg glæder mig til at tage dem i brug.

Skålene er lavet efter denne DIY – det er lige til at gå til, evt en (om man vil, tidlig) lav-selv-julegave for ungerne?

De to øverste skåle er lavet hvor perlepladens strøgne side har ligget opad, mens den nederste er lavet med den strøgne side nedad. Den nederste virker mest stabil, men personligt synes jeg bedst om de øverste.

Hvad synes i?

Hvad fik i til aftensmad?

Herhjemme stod den på Kartoffelporresuppe med baconcrunch. Det var virkelig lækkert!

Da jeg ikke så godt kan tåle mælk har vi brugt laktosefrit – men i andre kan jo bare bruge almindeligt 🙂

Ingredienser:
En klat smør (ca 50 gram)
2 1/2 porre (400 g porre i skiver/tern)
400 g kartofler i små tern
1 løg
9 dl hønsebouillon/fond
salt og peber
½ dl laktosefri fløde fra Arla
1 dl laktosefri mælk

Til anretningen bruges:
En pakke bacon klippet i små stykker og stegt.
1/2 halv porre
Evt lidt laktosefri fløde

Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt porre, kartofler og løg. Vend det godt rundt i smørret, krydr med salt og peber. Lad grøntsagerne simre under låg ved svag varme i cirka 10 minutter.
Tilsæt så bouillon, og bring suppen i kog og lad den simre i cirka fem minutter indtil grøntsagerne er møre.
(Den skal kun koge til grøntsagerne er møre!)
Når grøntsagerne er kogt møre, blendes suppen med en stavblender (eller alm. blender/foodprocessor)
Tilsæt mælken og fløden og smag suppen til.

Baconcrunch’en laver du mens suppen koger. Steg baconstykkerne som du foretrækker dem. Lige før de er nok vender du porre i og sauterer dem sammen med bacon’et.

Anret i en dyb tallerken – det er SÅ lækkert og SÅ nemt (og SÅ billigt).

Nam nam!

DIY – Anderledes perleskål

I kender vel stort set alle perleskålene man kan lave af HAMA-perler?

Jeg har lavet nogen herhjem til, som vi bruger til småsnacks, en frugtkurv og et lille “fad”.

Jeg tænkte dog det kunne være fedt at lave en skål med lidt mere struktur, så mit forsøg måtte komme an på en prøve.
Jeg tog en stor 6 kantet perleplade og lavede er grafisk mønster. Den blev strøget som normalt (dog kun på den ene side). Da den var strøget tog jeg en porcelænsskål og smurte med olie (note: Brug gerne en helt klar olie, jeg brugte raps og det kan desværre ses under bunden fordi de er en mørk olie). Ovenpå den smurte skål lagde jeg min strøgne perlefigur, puttede den i en varm ovn (175 grader). Husk at holde øje! Det glemte jeg lidt, så den smeltede LIDT for meget.
Jeg må prøve igen!

Hvad synes i om resultatet?

… Imorgen uploader jeg lige et billede “in action” 🙂

Sådan gør du:

1) Tag en stor perleplade og lav det mønster du nu synes kunne være fedt. Jeg synes selv det her grafiske mønster er ret så fint.

2) Stryg perlepladen, som du normalt stryger den. Stryg kun på den ene side.
3) Tag en passende porcelænsskål og smør den inden i med en klar olie (olien kan smitte af, brug derfor en klar)
4) Tænd ovnen på 175 grader
5) Læg den strøgne perleplade oven på den smurte porcelænsskål

6) Stil porcelænsskålen i den forvarmede ovn – hold øje med den! Lige pludselig går det møgstærkt…
7) Når perlerne er smeltet ned i skålen tages den ud af ovnen.
8) Lad det køle af (jeg satte det ned i håndvasken og åbnede for den kolde hane). Når perlerne er kølet af kan du løsne dem fra porcelænsskålen.

9) Vask perleskålen grundigt med sæbe, for at få den overskydende olie af.

10) Enjoy 🙂

Deltager du i min give away med lækkert garn fra Yarnfreak? Ellers kan du tilmelde dig HER – vinderen trækkes 8. marts 2013 🙂

Fødsels(dags)forberedelser

Mens jeg stadig mangler at indvie jer i kagebuffeten fra min egen fødselsdag, er jeg så småt startet på forberedelserne til Marvins 1 års fødselsdag. 1 år – hvor blev den tid lige af?!

Jeg har gerne ville finde er tema til hans fødselsdag for at skabe lidt extra hygge. Jeg går ikke ind for at han skal have sin egen kage – så vi gør det specielt på vores egen måde.

Da både jeg og Jonas er godt i gang med skole og praktik er der ikke frygtelig meget overskud i hverdagen til den helt store kreative temaets. Meeeen Tiger redede mig! De har ufattelig mange cirkus-tema ting for tiden, så jeg greb chancen. Der er shoppet ind og i aften har jeg fået lavet invitationer.

Hvordan har i holdt 1 års fødselsdag? Vi har valgt at dele det op. M har fødselsdag i påsken, så der er masser af dage at tage af. Og så er der jo detaljen med at vi “kun” har hjerterum – forstået på den måde at vi jo bor på 55 kvm.
M’s fødselsdag bliver holdt over en hel weekend, så der rigtig kam hygges og her ikke er proppet til randen.
Har i haft temafødseldag?

Her er smugkig:

Krea-pude #2

Tidligere fremviste jeg uglepuden som jeg har lavet til vores (næsten færdige!) sofa.
Idag har jeg fået lavet en makker.

Det er nogle store puder på 60*70 cm.
Jeg har brugt nogle billige puder fra IKEA til at have inden i. Faktisk er der to i hver så de ikke falder så let sammen.

Hvad synes i om hjorten?

Hæklet puf i zpagetti

Igår blev jeg færdig med puffen i zpagetti.
Planen er at den skal bruges som fodskammel til vores stadig upcomming palle-sofa – ja vi mangler stadig en palle 😉
Det har været hårdt arbejde at først hækle det runde tæppe og så hækle puffen.
Det er noget utrolig tungt garn, men synes også bare det er über fedt fordi det giver et lidt groft og holdbart look.

Opskriften er fra Yarnfreak, det samme er garnet.
Fyldet er to af Ikeas de billigste sommerdyner til en flad 20’er stykket.

Hvad synes i?

ROMBE UPDATE: 4 down, 166 to go.

Krea-pude #1

Nu fik jeg ENDELIG lavet første pude til vores (snart færdige) sofa.

Vi (læs: primært min mand) er igang med af lave en sofa ud af paller. Jeg tror det bliver ret så fedt.
Jeg faldt første gang over palle-sofaen på Pinterest. Vi har fundet 3 paller, men mangler lige en enkelt for at kunne blive helt færdig.
De 3 paller vi har er blevet slebet og de mangler en hurtig gang maling.
Der skal syes to madrasser til, så vi kan få noget blødt at sidde på, ooog så skal der selvfølgelig være puder.
Den første af de puder er blevet færdigfabrikeret idag – hvad synes i?

Den er lavet i bomuldsstof med ugleprint. Bagsiden er brunt kunstlæder.
Til at give den lidt ekstra “kant” har jeg lavet noget pipingbånd ud af noget neon skråbånd og anoraksnor jeg havde liggende.
Betrækket er syet som et alm pudebetræk hvor bagsiden lapper over hinanden og man putter puden den vej ind.