Danmark. Så savnet har du egentlig ikke været. Familie og venner har været savnet. Selve Danmark, ikke så meget. Det hele er meget ambivalent.
Vi er tilbage og har været tilbage i lidt over 2 uger. Det har krævet tilvænning og kræver det stadig. Virkeligheden har ramt os med 220 km/timen. Mindst!
De sidste 2 uger er gået med jetlag, eksamenslæsning, opstart af Marvin i børnehaven, indkøring af Dexter i vuggestuen, sygdom, eksamen, mere sygdom, lidt mere sygdom, udpakning af lejlighed og studiestart for mig.
Det er hårdt. Ikke bare sådan “nu har vi været på ferie i en uge og drømmer os tilbage”, men rigtig hårdt. Misforstå mig ikke, for det er dejligt at være hjemme. Men følelserne et stort virvar af ambivalens. For lige så glade vi er for at være hjemme i vante rammer og virkelig glade for at se alle igen, lige så meget savner vi det land vi nåede at falde pladask for.
Kontrasterne er enorme. På den helt deprimerende måde. Siden vi er kommet hjem har jeg set solen én gang. Én gang. Én gang på 2,5 uge. Puh.
Jeg savner Australien og jeg drømmer mig tilbage. Skal vi tilbage? Ja. Hvis alt går som vi håber, så vender vi retur en dag.
Vi vil altid savne vores venner og familie i Danmark, men vi er slet ikke færdige med at opleve en anden del af verden end lige lille Danmark.