DIY: Rensdyrlorte – lige til at spise

Er det rensdyrlorte, Henning?

Nissen herhjemme har seriøs dårlig humor (eller, jeg synes nu den er god, høhø). I husker måske rensdyrnæserne fra sidste år? Ideen er stadig super sød, men hvad så når der er nul-sukker politik i børnehaven? Ja, så måtte nissen altså finde på noget andet.
Vi har haft æren af at have besøg af børnehavenissen Leopold, og lad mig bare sige at Leopold og Henning er kommet godt ud af det med hinanden. Man har jo kun den fun man selv blander, ikke?

Rensdyrlort print selv julesjov
Leopold har lavet en lille snack, som Marvin kan dele ud i morgen. Nemlig rensdyrlorte (rosiner). Jeg gad godt være en flue på væggen når ungerne skal have poserne. Mon ikke det kan skabe lidt grin blandt sådan en flok 4-5 årige unger og deres pædagoger?

rensdyrlort2

Jeg har lavet en print-selv-fil til rensdyrlortene. Du klikker bare på HER og printer den. Fremgangsmåden er meget nem og er den samme som ved rensdyrnæserne. Du skifter blot slikket ud med rosiner. Der er også en version uden tekst bagpå HER.

… Og så den del jeg rent faktisk har overvejet. Kan man overhovedet tillade sig at kalde det lort? Altså, herhjemme er en lort jo en lort og bliver aldrig nogensinde fx en pølse (det er noget man spiser) eller adder (der er noget man evt kan sige om noget der er ulækkert). Anyways. Hvis nogle af jer ikke er til rensdyrlorte og hellere vil have rensdyrpøller – så er der også sådan en version. Du finder den HER. Den er bare slet ikke lige så sjov som rensdyrlortene, for det eneste jeg kunne finde der rimer på “pøller” er “øller”, og sådan et julerim bliver vidst ikke for børn. Høhø.

Skulle du sidde med en god idé til andet indhold eller har du forslag til en anden tekst så læg gerne en kommentar. Den oprindelige idé er fundet på Pinterest.

God julehygge her 3. søndag i advent.

8 Replies to “DIY: Rensdyrlorte – lige til at spise”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *