Rombetæppet – uddybet opskrift

Jeg har lavet en lille uddybning af Pescno’s opskrift, så alle kan være med.
Romber:
1. række: 2 lm

2. række: 1 fm i første lm, 1 lm til at vende på
3. række: 2 fm i m, 1 lm til at vende på
4. række: 1 fm, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på
5. række: 1 fm i hver m, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på
Gentag række 5 til den ønskede bredde. Jeg har hæklet til jeg havde 20 masker. Herefter gøres det omvendte, hvor de to sidste masker på hver række hækles sammen.

Uddybning:
1. række: Start med at lave 2 lm (luftmasker)
2. række: Hækl 1 fm (fastmaske) i den første lm du lavede (altså den der er længst væk fra din hæklenål). Lav en lm “til at vende på”. 
Du har nu 1 reel fm (+ 1 lm til at vende på)
3. række: Hækl 2 fm i fm’en fra 2. række. Du hækler altså ikke i den lm du lige har lavet, men springer den over – derved bruger man den “til at vende på”. Lav en lm “til at vende på”.
Du har nu 2 reelle fm (+ 1 lm til at vende på)
4. række: Lav 1 fm i den første fm fra sidste række, og 2 fm i den sidste fm fra sidste række af + 1 lm “til at vende på”.
Du har nu 3 reelle fm (+ 1 lm til at vende på)
5. række: Lav 1 fm i hver af de 2 første fm fra sidste række og herefter 2 fm i den sidste fm fra sidste række + 1 lm til at vende på.
Du har nu 4 reelle fm (+ 1 lm til at vende på).
Herefter fortsætter du efter samme princip. Du hækler altså altid 1 fm i hver fm, undtagen den sidste på hver række hvor du skal hækle 2 fm i den samme.
Når du er nået til 20 fm på en række, så skal du begynde at tage ind.

Når du tæller 20 fm på din række fortsætter du sådan:

Hækl 1 fm i de første 18 fm, hækl de to sidste fm sammen. Lav herefter 1 lm til “at vende på”.
Du har nu 19 reelle fastmasker (+ 1 lm til at vende på)
Hækl 1 fm i de første 17 fm, hækl de sidste to fm sammen til én. Lav herefter 1 lm til “at vende på”.
Forsæt til du ikke har flere fm og hæft enden.
 
Du finder en opskrift til de halve og kvarte romber her.
Er der noget der ikke giver mening? Så smid endelig en kommentar 🙂

6 Replies to “Rombetæppet – uddybet opskrift”

  1. Jeg vil gerne sige tusind tak for din uddybelse af rombetæppet. Det har gjort det meget nemmere. Men jeg kan desværre ikke finde uddybelserne på halve og kvarte romber.

    Er der mulighed for at du kan linke til dem.

    Hilsen Maibritt

  2. Mandag tusinde tak for din grundige vejledning. Har ledt nettet tyndt for at fatte hvordan opskriften skulle følges rent praktisk. Så virkelig dejligt.

  3. Hej Tusind tak for din dejlige forklaring af opskriften på rombetæppet. Jeg er nybegynder i at hækle, og kan jeg finde ud af den kan alle . Jeg er nu begyndt at lave et tæppe af romber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *