Australienstatus #8 – Pakkelister

Lister, lister, lister – kan en liste eller to gøre en forskel?

Det er morgen og jeg tænker så det knager. Der er ingen tvivl om, at jeg er et udpræget “listemennesker”. Jeg laver lister over alt. Nogle gange nærmeste også lister over mine lister. Jeg fungerer bare bedst når jeg kan hakke ting af på en liste og det gælder både hjemme på privatfronten såvel som på studie eller arbejde. Særligt efter jeg fik en langvarig hjernerystelse gik jeg helt listeamok, for jeg glemte alt … Og nu er det som om det bare hænger ved. Læs videre “Australienstatus #8 – Pakkelister”

Australienstatus #6 – Approved!

4 x godkendt visa. Så kort kan det skrives.
Nu kan vi for alvor starte planlægningen få styr på de sidste ting og det har mit planlæggergen det rigtig godt med. Vi skal dog lige igennem weekendens navnefest for Dexter, men så er det tid til at prøve og få styr på nogle af de løse ender.

Flybilletter
Der skal bestilles flybilletter. En meget væsentlig ting 😉
Men vi har ikke turde bestille billetter før vi havde vores visa, da det er rigtig mange penge vi potentielt kunne smide lige ud af vinduet. Jagten på flybilletterne starter idag, det kan ikke vente længere. Vi skal have fundet en afgang hvor vi kan få et baby bassinet (krybbe) til Dexter, så han har mulighed for at ligge ned og sove noget af vejen og vi ikke skal sidde med ham 100% på skødet hele vejen.

Fremleje lejlighed
Vi skal have underskrevet lejekontrakt med vores kommende lejer af vores lejlighed. Den detalje, vil gøre en kæmpe forskel for os økonomisk og det vil bare være rigtig rart at få lavet den bindende aftale – for begge parter. Vi behøver ikke bekymre os om at finde en lejer, fremvisninger og hvad ved jeg. Og på samme tid kan vores lejer ånde lettet op i boligjagtsjunglen for en stund. Han har nemlig et sted at bo resten af 2018.

Orlov fra børnehaven
Vi skal have snakket med børnehaven omkring Marvins orlov. Det er noget vi har snakket med dem om på forhånd dog, men de skal have information omkring hvor længe Marvin skal have orlov og fra hvilken dato. Med orlov fra børnehaven er Marvin betalingsfritaget mens vi er væk. Orlov er ikke noget man har krav på (så vidt jeg har forstået), men en aftale man kan lave med børnehaven, som så giver oplysningerne videre til pladsanvisningen. Hvor om alt er, vil 4 måneder uden udgift til børnehaven gøre en væsentlig forskel i regnskabet også – og det er noget vi har budgetteret med.

Aftaler om boligfremvisninger i Australien
Så vidt det er muligt, skal vi have arrangeret nogle boligfremvisninger i Australien, så vi kan finde vores midlertidige permanente hjem hurtigst muligt. Det kunne være rart at få en fast base for både drengene og vores egen skyld.

Planlægning af oplevelser i Australien
Ferie! Hvad skal vi opleve? Gode fifs og must sees i Australien – bring them on!
Vi har planer om vi skal være hvert område vi besøger i ca. en  uges tid af gangen. Der skal være plads til en tøffedag og plads til dage hvor dagens oplevelse er en tur på legepladsen. Vi har trods alt begge børnene med. Men selvfølgelig skal vi også opleve nogle rigtige “turistting”.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om forberedelserne til vores Australientur her:

Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!
Australienstatus #3 – Udgifter i to lande
Australienstatus #4 – Den “søde” ventetid
Australienstatus #5 – Dexter må komme til Australien, men hvad med os andre?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Australienstatus #5 – Dexter må komme til Australien

Godkendt/afslag? Det må tiden vise. Der er kommet endeligt svar på én af fire visaansøgninger. Vel at mærke vores plan B ansøgninger, meeeeen det tæller jo stadig.

Dexter har fået bevilliget visa uden anmærkninger. Det burde også være begrænset hvad der kan være af anmærkninger for sådan en lille gut på knap 4 måneder? Så meget ballade har han nu heller ikke lavet 😉
Marvins visa-ansøgning er under behandling, mens Jonas og mit er “on hold”. Vi er nemlig bedt om uddybende forklaringer på begge vores ansøgninger i forhold til hvorfor vi ønsker at tage til Australien. Så for nu er der lidt mere skrivearbejde på programmet. Vi skal have uddybet vores ansøgninger og sendt dem afsted igen i aften. Tidsforskellen er 8 timer (Australien er 8 timer foran), så hvis vi er rigtig heldige behandler de vores visa i nat mens vi ligger og sover, såfremt de selvfølgelig har fået vores uddybninger tilsendt inden der.
Vi er afhænge af at vores visa er godkendt før vi kan underskrive lejekontrakten med den kommende lejer til vores lejlighed. Og ja, jeg vil gerne være sikker på vi har en lejer, ligesom lejer gerne vil være sikker på at have et sted at bo. Men som udlejere, skal vi jo overholde lejeloven (selvfølgelig), og det betyder også, at hvis vi skriver under og vores visa-ansøgninger bliver afvist – ja, så har vi rent faktisk ikke et sted at bo, mens det var meningen vi skulle være bortrejst. Vi vil nemlig ikke kunne bo i vores egen lejlighed så. Som udlejere skal opsigelse af lejer ske med 1 års varsel, og da vores fremlejeperiode er væsentligt mindre end det, vil vi ikke kunne varsle ham inden kontrakten alligevel udløber.
Pointen: Så snart der er visa i hus kan kontrakten underskrives – så er vi sikret og vores nye lejer er også sikret.

Lad os krydse alt hvad krydses kan for at resten af visaerne også bliver godkendt meget snart så vi kan komme lidt videre i teksten.
Alle de her løse ender og “hvad nu hvis”-spørgsmål er til at blive sindssyge af. Som jeg skrev på bloggens facebookside igår: “Jeg har det nærmeste også som om jeg burde skrive: “Kommer familien Mortensen til Australien? Flytter Nissen Henning med? Følg med i næste episode af The Julekalender”.”. Der er lidt spændning på programmet, hva’?

Det lader hvert fald til det er spændende helt til sidste øjeblik. Jeg vil jo bare gerne kunne planlægge en masse, men det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Kommer tid, kommer visa forhåbentlig. Alt vi kan gøre er at vente, vente lidt mere, og så lige vente lidt mere mens vi går fra sommerfugle i maven det ene øjeblik, til et hoved fyldt med frustrationer det næste øjeblik.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om forberedelserne til vores Australientur her:

Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!
Australienstatus #3 – Udgifter i to lande
Australienstatus #4 – Den “søde” ventetid

Den fine træbidering på billedet har Dexter været så heldig at vinde i en konkurrence hos økoyngel.dk – den passer da perfekt i temaet til en tur til Australien, right? Jeg synes hvert fald den er super kær.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Australienstatus #4 – Den “søde” ventetid

Vi venter fortsat på vores visa og ventetiden er ikke rigtig så “sød”. Vi har måtte lægge en plan B for der er jo rent faktisk en reel risiko for at vi ikke når at få godkendt vores visa inden planlagt afrejse. Men for nu afventer vi i spænding.


Vi har mulighed for at søge en anden type visa, som vi kan rejse ind i Australien på og så vente på godkendelsen af de første visa vi har søgt. Rent statistisk set, i vores tilfælde, vil der være 75 % chance for at vi har fået svar på vores visaansøgning inden 8. september, men vi vil jo gerne rejse i august. Sådan en som mig tænker også straks: “Hvad så hvis ansøgningen bliver afvist?” – for så ved jeg faktisk ikke hvor vi står; om ansøgningen kan genbehandles, om der kan være tale om et uddybende interview eller om der søges på ny. Så vidt jeg har forstået er det forskelligt hvad de bestemmer der skal ske.

Hvorfor har I så ikke bare søgt jeres oprindelige visa noget før?
“Ingen arme, ingen kage”, sådan er det også i vores tilfælde. Vi har simpelthen været afhængige af 1) at Dexter blev født, navngivet og fik pas og 2) at vi havde fået nogle midler gennem alle de fonde manden har søgt. Vi ville på ingen måde kunne “lægge ud” for hele turen mens vi ventede på om vi fik flere midler. Jep om vi fik flere midler. For selvom der er søgt en masse fonde er der jo absolut ingen garanti for at man bliver udvalgt som modtager af et legat. Uden de tildelte legater manden har modtaget, ville vi simpelthen ikke komme afsted.

Hvorfor har I så ikke bare søgt visa og satset på at der kom nogle midler hen af vejen inden I tog afsted?
Vi har i forvejen valgt at købe vejledning gennem fundraising.how, da hele legatsøgningsprocessen ikke var noget nogen af os havde prøvet i forvejen. Den konsulentydelsespakke vi har valgt koster 2.499 kr., som vi blev enige om hurtigt kunne være godt givet ud – hvis det medførte at vi fik nogle legater. Det kunne vi selvfølgelig ikke vide, og det er jo lidt et sats man må tage. Vi havde ikke noget at miste (udover de 2.499 kr selvfølgelig). Efter kyndig vejledning blev der søgt en masse fonde – og gør der fortsat.
Med de knap 2.500 kr. betalt var vi nødt til at vente. Vores visaansøgning for os alle fire har kostet 7.500 kr. Jep, det er faktisk ret dyrt. Og hvis der ikke gik et eneste legat hjem, så stod vi lige pludselig og havde skudt 10.000 kr. afsted for egen regning. Sådan helt ærligt, er det ikke 10.000 kr. til at smide ud af vinduet vi har mest af. Derfor valgte vi at vente til det første og andet legat kom i hus. Da det andet legat var i hus lavede vi et regnskab og konkluderede at hvis der ikke kom et eller flere legater, så betalte vi resten af mandens studieophold af egen lomme for det kunne vi nok liiiige skrabe sammen og alternativt nok godt lave en aftale med banken omkring det. I det tilfælde skulle vi så ikke gøre os forhåbninger om at opleve andet end Canberra. Så egentlig lavede vi lidt et sats, for vi havde ikke finansiering til studieopholdet dernede før vi søgte vores visa, men vi var alligevel på et niveau hvor vi kunne komme afsted omend det nok ville have været havregrøds-versionen af et udenlandsophold.

Hvad er I overhovedet sikre på?
Tjae. Vi har søgt visa og vi venter. Vi har basis finansiering for turen og det er sådan cirka det. Behøver jeg sige mit planlæggergen har det liiiiiidt stramt?
En anden ting ved vi også: Vi vil rigtig, rigtig, rigtig gerne afsted!

Du kan læse mere om forberedelserne til vores Australientur her:

Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!
Australienstatus #3 – Udgifter i to lande

Har du fif til at rejse (langt) med små børn så smid endelig en kommentar til indlægget HER.

Billedet er lånt af vroomvroomvroom.com.au

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Australienstatus #3 – Udgifter i to lande

Det kommer hurtigt til at lyde meget eksotisk, frigørende og “follow your dreams”-agtigt når man skal på en længere rejse i længere tid. Det er det jo i og for sig også, men der er stadig en pokkers masse udgifter. Bare fordi man rejser til et andet land, forsvinder ens udgifter herhjemme jo ikke. I en periode vil der, meget firkantet sagt, være dobbeltudgifter og netop det er også grunden til at vi jo aldrig nogensinde vil have råd til at rejse hvis ikke vi havde været så priviligerede at nogle fonde har valgt at ville tildele Jonas penge som en del af hans PhD-projekt. Den tid vi selv skal opleve lidt af Australien selv, er selvfølgelig noget vi selv betaler, ergo; en udgift mere – og fair nok.

Selvom vi har søgt en masse fonde med kyndig vejledning fra Fundraising.how, så er vi interesseret i at minimere vores udgifter i Danmark mest muligt.

Vores plan er at være væk i 4,5 måned, forudsat at vores visa bliver godkendt (vi venter stadig meget spændt på svar. Vi har søgt visa fra 1. august 2017). Der er ingen garanti for at vi har svar inden 1. august og derfor skal vi også begynde at finde ud af hvad vi gør hvis vi ikke har svar inden 1. august og ikke mindst hvis vi rent faktisk skulle få et afslag. Får vi afslag kan vi nemlig ikke komme afsted. Vi kan ikke nå at søge nye visa og komme afsted inden min barsel slutter og jeg skal til eksaminer. Bum. Har jeg tudet snot i stænger over det scenarie? Ja. Og sandheden er bare at jeg ikke har en s*** at skulle sige og jeg kan intet  gøre for om vi får visa eller ej, om det kommer “til tiden” og om vi så kan komme afsted.

Det er ekstremt mange hvad nu hvis-scenarier og det fylder ret meget.

Når man har et børnehavebarn som vi har, har man mulighed for at søge orlov fra børnehaven hvis barnet skal være væk mere end 3 måneder og børnehaven godkender det. Det er altså op til den enkelte børnehave om det kan lade sig gøre. Vi har snakket med Marvins børnehave for lang tid siden og har heldigvis en aftale om at Marvin kan få orlov fra børnehaven, hvilket økonomisk betyder, at vi ikke skal betale for hans plads mens vi er væk. Det er altså en fast udgift på ca. 3.000 kr. om måneden vi kan spare der mens vi er væk. En ret god besparelse. Når vi kommer hjem er Marvin, efter reglerne, garanteret at han kan komme tilbage til samme børnehave. Dog er man som udgangspunkt ikke garanteret en plads på samme stue, men det kan man muligvis lave en individuel aftale om. Det har vi hvert fald fået på baggrund af, at Marvin skal starte i skole (SFO) et par måneder efter vi er kommet hjem.

Et andet sted der kan spares på de faste udgifter er boligafgift. Vi bor i en andelslejlighed hvor der er særlige regler for fremleje. Det afhænger altså helt af hvad man bor i, hvordan og hvorledes den del hænger sammen. Man behøver ikke være den store matematiker for at regne ud, at der også er en del at spare. Vi kan spare vores boligafgift + forbrug. Det er nemlig det beløb vi må fremleje for. Vi må ikke lægge prisen for vores boliglån oveni, så det er ikke rent plus på kontoen. Vores lejlighed er altså stadig en udgift mens vi er væk, men ikke så stor som den kunne være. (Jeg vil gerne frabede mig at nogen kontakter mig vedr. fremleje. Lejligheden er afsat mens vi er væk).

Andre udgifter der ikke forsvinder mens vi er væk er udgifter som forsikringer, sygesikring Danmark, boliglån, fagforeningskontingent, A-kassekontingent og telefoner.
Har du forslag til yderligere udgiftsminimering, så skriv dem gerne i en kommentar herunder.

Du kan læse mere om planlægningen af vores Australientur her:
Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!

Har du spørgsmål til vores tur, er du også velkommen til at skrive dem i en kommentar.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!

I dag skåler vi og er taknemmelige. Taknemmelige for at der er virksomheder der vil støtte mandens projekt og støtte han kan komme afsted med os. For kunne vi ikke alle komme afsted, ville han heller ikke kunne komme afsted og arbejde på et nyt aspekt til sin PhD. Vi ville ikke kunne undvære ham i op til 4 måneder og slet ikke med den distance.

I dag har jeg fået blomster; de fineste roser. Det burde være omvendt.
Manden har i dag fået et stort legat fra Lundbeckfonden. Det er en kæmpe anerkendelse og det er noget der giver et ekstra smil på læben og men også lige følelsen af at rette ryggen og bare være stolt; Stolt af ham og stolt af de muligheder han har skabt for både sig selv og for os, hans familie.
Vi er uden tvivl meget taknemmelige for alle de fonde der har tildelt os legater. Sandheden er, at uden dem ville vi ikke kunne komme afsted. Alle håndsrækninger tæller. Store som små. Men anerkendelsen i at lige præcis Lundbeckfonden (der jo er totalt forskningsbaseret) vil støtte hans projekt er stor.

Det er dyrt at komme afsted og bo i et andet land samtidig med at vi også har udgifter herhjemme. Jeg er på barsel på SU, og selvom jeg er taknemmelig for at kunne tage en uddannelse (og barsel) uden brugerbetaling, så ændrer det ikke på at i lige præcis vores rejsebudget er det ikke min SU der virkelig gør den store forskel. Den hjælper med at dække udgifter herhjemme, men den hjælper ikke med at dække udgifter i Australien. Vi har samlet søgt om bidrag til et 6 cifret-beløb (1xx.xxx kr.) som en del af vores budget – vel at mærke til de 3 måneder Jonas skal arbejde. Feriedelen er selvfølgelig for egen regning (hvis nogen skulle være i tvivl om det). Man behøver ikke være den store matematiker for at regne ud, at vi højst sandsynligt ikke har 100.000 kr. stående på opsparingen og  at vi ikke bare lige har muligheden for at spare det op her og nu heller. Det tror jeg de færreste kan i løbet af et par måneder.

Status i fondssøgningen er at lige præcis i dag er den dag vi kan markere som dagen hvor vores helt basis udgifter er dækket ind. I dag har vi penge til at dække udgifterne til visa, flybilletter, øvrig transport samt kost og logi for de 3 måneder han skal arbejde på universitet dernede. Det er kæmpe stort! Firkantet sagt, mangler vi stadig et beløb der er søgt til i forhold til børnepasning så jeg har mulighed for at få lidt assistance i de tre måneder – og så er der også risikoen for uforudsete udgifter. Det budget vi har er jo et udkast og af gode grunde er der nogle faktorer vi herhjemme fra Danmark ikke kan have overblikket over. Primært er det hvor vi skal bo og udgifterne både til huslejen men også hvor meget transport der er. Vi kan ikke finde et hus/lejlighed før vi har vores visa – og de visa er ikke godkendt endnu. Det er bare én af de løse ender der er.

Vi venter i spænding på visagodkendelsen.
I dag må i gerne skåle med os, det er nemlig en stor dag og vi er et skridt tættere på vores store drøm både arbejdsmæssigt og familieoplevelsesmæssigt.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Gode råd til at rejse (langt) med børn

Planlægningen til vores Australienstur er i fuld gang – og lige nu kan jeg slet ikke finde hoved og hale i det.

Hvad er dit/dine ultimative bedste fifs og gode råd til at rejse med børn? Vores tur derned kommer til at tage omkring 28 timer – og det er sgu da lang tid, når man sådan lige tænker over det. Vores børn er heldigvis vandt til at rejse rundt med offentlig transport, og det håber jeg hjælper lidt på tålmodigheden hos både børn og voksne. Vores sidste halvdel af 2017 kommer derudover til at være et langt forår og sommer. For Australiens årstider er jo modsat vores, så vi kommer til at holde jul med shorts og solbriller. Vintertøjet behøver vi ikke tænke på før vi kommer hjem igen.

Dexter vil være 5 måneder når vi tager afsted. Jeg går ud fra at jeg stadig fuldammer ham på det tidspunkt, så mad- og snackmæssigt er der ikke rigtig noget at tænke over med ham. Han medbringer automatisk dinner transportable 😉
Legetøjsmæssigt er der vel heller ikke det helt vilde at tænke over her? Men hvad med sådan nice to have og need to have i forhold til udstyr til sådan en lille gut. Her snakker vi altså alt fra en bæresele, kuffert, UV-dragt, tæppe eller hvad ved jeg der kunne være rart at have med både på den lange flyrejse men også mens vi er dernede. Vi skal trods alt være væk i 5,5 måned – man skal altså bruge meget gøjl på så lang tid. Dexter skal hvert fald have fornyet hele garderoben undervejs.
Og hvad med barnevogn eller klapvogn? Dexter vokser ud af sin barnevognsdel mens vi er afsted, og egentlig gider man jo ikke skulle transportere den rundt når man ikke længere skal bruge den?

Marvin derimod. Han er 5 år (og 5 måneder, ikke at det gør den store forskel) når vi rejser. Men særligt her flyver tankerne rundt i forhold til at komme derned. God tidsfordriv eller andet der er rart at have i flyveren? Hvad med kuffert? Hvad må vi ikke glemme at have i håndbagagen? Tøj, udstyr eller andet til opholdet dernede?
Jeg har plan om at Marvin skal ønske sig sin egen iPad, da den vi har er 6 år gammel og tager et døgn om at lade helt op. Det er ikke helt optimalt 😉

Jeg vil sætte SÅ meget pris på hvis du vil dele dine bedste rejseerfaringer med mig og gode fifs eller produkter/ting der både er need to have og nice to have. Smid gerne en kommentar i kommentarfeltet eller på bloggens Facebookside. Hjælp mig inden jeg panikker helt og driver min bedre halvdel helt til vanvid.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens nye Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Den uendelige rejse fra Jylland

Uendelig var hvert fald hvad vores tur hjem fra Jylland føltes som. Du har måske læst om lastbilen der er kørt ud over en bro og hænger i køreledningerne ved Slagelse. Den bro, var den vores tog skulle køre under. Så hvad der startede som en meget optimistisk togtur hjem fra Jylland, blev et sted omkring middelfart ændret til “oh geeesh, jeg magter det ikke”-turen. En meddelelse om togbusser indsat fra Slagelse. I første omgang ingen melding om hvor langt man skulle køre i den togbus der. I anden omgang lød meddelelsen på togbus fra Slagelse til Ringsted. Det var der jo nu engang ikke noget at gøre ved og jeg håber den stakkels lastbilchauffør har det okay. Men det ændrer ikke på den der fuck-hvor-er-det-mega-lorte-træls-når-man-rejser-med-oppakning-efter-14-dages-ferie-og-med-en-5-årig-og-en-3-måneders-baby-følelsen.
Vi nåede til Slagelse og kom af toget. Tog elevatoren ned fra sporet, hvor jeg faldt i snak med en anden mor der rejste med sin 4-måneder gamle datter. Da vi nåede elevatoren op til busholdepladsen, var den selvfølgelig (fristes man til at sige?) ude af drift. Der var en kødrand af folk der asede og masede i begge retninger af trappen. Vi kom op, og for enden af trappen var der endnu flere mennesker. Vi ventede på det samme: Busser! Og her skal jeg love for “fuck jer, jeg har tralvt og min oppakning er jo ikke så stor som jeres”-mentaliteten ind. Det var umuligt for os og for hver bus der kørte fra stationen uden os, blev jeg en lille smule mere opgivende. Hvordan skulle vi nogensinde nå at få pakket barnevogn i bagagerummet på bussen og rent faktisk være sikker på der stadig var plads til os inde i bussen? Der stod vi: Jonas, Marvin og mig med barnevognen med Dexter i – og så også den anden mor. Vi blev enige om at holde os sammen. Efter at have ventet næsten en time og stadig ikke være kommet med en bus, ringede jeg frustreret til DSB’s akutlinje, der var nemlig på intet tidspunkt en DSB-medarbejder at spotte på busholdepladsen. Medarbejderen kunne ikke give mig andet alternativt end at prøve og tage med “grisen” til en anden station og så tage en rutebus derfra. Come on. Not an option. Lige dér ville det altså virkelig have været på plads med et: “Ja, det er rigtig bøvlet og jeg kan godt se i aldrig kommer med en bus, jeg skaffer en taxibus til jer og den anden barnevogn, nu i begge skal til Kbh H”. Men den kom ikke.  Jeg tror en random buschauffør forbarmede sig over os og åbnede op ind til bagdøren ind til en rutebus (dvs barnevognene kunne køres lige ind, uden de skulle pakkes sammen i bagagerummet). Folk strømmede til bagdøren inden vi overhovedet var i nærheden af den. Fuck, pis, lort. Og dér kom der et brøl ud af munden på min mand, som jeg aldrig har hørt før – bortset fra dengang en bil var ved at dreje ind i vores Christianiacykel mens vi cyklede: “NEEEEJ! NU STOPPER DET KRAFTEDDEME! BARNEVOGNE, KAN I SE DER ER BARNEVOGNE?!”. Og så kom vi med bussen.

Ankommet til Ringsted skulle vi over i et tog. Det gik helt smertefrit. Efter noget tids venten undrede vi os dog lidt over at der ikke rigtig skete noget, svaret kom øjeblikket efter: “Hej, vi har desværre ingen lokofører til at køre toget, så vi venter på at der kommer en. Vi regner med han er her om 5-7 minutter”. Det var han ikke. For han sad nemlig fast i køen på motorvejen. Lidt over 30 minutter senere var han på sin pind og resten af turen kunne starte.

2 timer og 2 minutter efter vi skulle være ankommet til Kbh H var vi fremme, og over 5 timer efter vi steg på toget i Jylland drejede vi nøglen rundt i døren: Endelig hjemme.

Begge drenge klarede turen til UG. Efter 4 timer spurgte Marvin om han måtte få lov til at spille Angry Birds på iPad’en – og det fik han dælmedylme lov til. Dexter fik sovet to gode lure og spist et par måltider undervejs. Jeg er stolt af mine to drenge.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens nye Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Australienstatus #1 -Godkendelsesprocessen af visa og fondssøgning

Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning

Vi er igang med en længere godkendelsesproces til at rejse Down Under fra midten af august og indtil januar 2018. Visaprocessen til Australien er ret omfattende og der er helt vildt mange dokumenter der skal være styr på.

Hvis alt går efter planen – og selvfølgelig gør det det (!) – er vi klar til afrejse omkring 15. august. Jonas er optaget ved et universitet i Canberra som en del af sin PhD og han skal derfor arbejde nogle måneder dernede, mens jeg går hjemme (som i hjemme i Canberra) med Marvin og Dexter.

Det er ikke gratis at flytte udenlands for en periode og forud for hele visaprocessen lige nu, har – og er – vi igang med at søge en masse legater fra forskellige fonde. Fondssøgning er en jungle! Virkelig. Der findes SÅ mange forskellige legater der kan søges hos forskellige fonde og alle sammen har forskellige krav man skal leve op til for at søge dem. Inden Jonas blev optaget på det australske universitet havde vi aldrig søgt et legat før og derfor heller ikke nogen som helst anelse om hvordan vi egentlig skulle gribe det an. Vi har valgt at bruge et professionelt firma til at guide os og på baggrund af Jonas’ oplysninger i form af uddannelse, familieforhold, interesser, steder han har boet og ja, alt muligt forskelligt har Søren fra fundraising.how udarbejdet en liste med over 40 forskellige legater der er relevante for Jonas at søge. Gennem fundraising.how er vi også blevet guidet til hvordan sådan en ansøgning kan bygges op og fået vejledning gennem et Skype-møde. Jeg kender Søren tilbage fra min studietid på fysioterapeutuddannelse. Vi skrev nemlig eksamensopgave sammen på modul 5, så da vores behov for fondshjælp opstod var jeg altså ikke i tvivl om at han skulle hjælpe ham. Jeg stoler nemlig helt 100 %  på Søren og ville egentlig også gerne støtte ham som iværksætter, for hans virksomhedsidé er eddermame god! Der er altså ikke noget sponsoreret her, men jeg ved også godt at Jonas og jeg ikke er de eneste der sidder i legatsøgningsjunglen og her er et hvert fif altså guld værd – bogstavelig talt.

Vi har ikke legater nok endnu til hele vores ophold, men vi er nået et stykke – hvert fald så langt at vi tør sige at vi saftsuseme skal afsted nu. Da vi nåede til den erkendelse, og det punkt hvor det rent faktisk blev realistisk, så startede hele benarbejdet med visasøgningen.

Til ansøgning om visa har vi selvfølgelig skulle bruge vores pas. Det krævede at vi for det første blev enige om Dexters fulde navn, for han skulle altså navngives så vi kunne få lavet pas til ham. Derudover har jeg fået lavet nyt pas, da mit gamle pas var med mit gamle efternavn. Nu stemmer mit nye pas (og navn i passet) med alle andre papirer jeg har = mindre papirarbejde.
Derudover har vi skulle bruge vores vielsesattest på engelsk og alle vores dåbs/navneattester på engelsk. Vores egne dåbs-/navneattester kan sendes med posten, mens Marvins og Dexters skulle hentes personligt på sognets kirkekontor.
Sidst men ikke mindst har Australien for 2 måneder siden ændret deres visatyper, det har gjort det lidt mere kringlet. Der er nemlig rigtig mange der nogenlunde ved hvordan det plejede at være. Men nu er det jo ikke som det plejer og der er ikke mange der lige ved hvordan de nye visatyper helt hænger sammen. Det betød også at den visatype Jonas var blevet anbefalet er blevet lavet lidt om siden han fik den anbefalet.
Den visatype vi er ved at søge (Visatype 407 – Training Visa) kræver at arbejdspladsen nominerer medarbejderen til at kunne søge visaet. Der er 8 timers tidsforskel mellem København og Canberra. Behøver jeg sige en mailkorrespondance frem og tilbage kan tage meget lang tid når den ene nærmest går hjem fra arbejde, når den anden står op, og den anden sover når den ene er på arbejde?

Anyways, vi er igang med processen og håber vi snart kan få en godkendelse. Lige pt. er vi strandet ved spørgsmålet: “Has any applicant ever undergone any military/paramilitary training, been trained in weapons/explosives or in the manufacture of chemical/biological products”.
Jonas har en kandidat i biokemi, mon det udløser et “ja” til denne og har det betydning for godkendelsesprocessen?

Vi glæder os og er spændte – mon ikke det lykkes?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥