Gæt hvem der er tilbage?

Guess who’s back, back again … Henning! For syv søren den gamle vatnisse. Nu med nisseløber, privat parkeringsplads til Lamborghinien og custommade dørskilt i bedste moustache-stil. Jaja, ham Henning, han har nissestil.


Jeg er spændt på Marvins reaktion. Igår havde vi simpelthen den skønneste dag – nisse eller ej. Vi har haft en super dialog omkring hvad man må og ikke må. Eller rettere; hvad man selv synes er rart og ikke synes er rart. Stof til eftertanke.

Jeg er ikke i tvivl om, at det var det rette for os at lade Henning flytte. Læringen, for alle parter, har været stor.

Tak for alt respons både her på bloggen, på Instagram og på bloggens Facebookside. Det er skønt at høre andres erfaringer. Er du nysgerrig på hvorfor Henning flyttede, så kan du læse mere HER.

Glædelig 7. december.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Når barnet opdager nissen er flyttet

Dagen efter dagen, morgenen efter barnet fik sovet ikke mindre end 13 timer efter gårsdagens “stunt”. Var der ramaskrig til morgen? Skrig og skrål af nye dimensioner? En dreng der ikke forstod hvorfor landet nu engang ligger som det gør?

Kort og godt: Næ.

Overhovedet ikke. Faktisk opdagede Marvin det først 20 minutter efter han var stået op, til trods for han havde siddet og åbnet sin julekalender lige ved siden af hvor Henning boede – før han pakkede sydfrugterne.
“Hov, nissen er flyttet”, efterfulgt af en mund der så ud som om han havde bidt i en citron. “Der er et brev, han skriver Marvin og Henning. Og så står der han godt kan lide mine gode pebernødder. Jeg bager nemlig de bedste pebernødder! Men nu er han flyttet”.
Jeg fik Marvin til at hente brevet og vi sad sammen og læste det. Jeg læste det ikke ordret op, men justeret efter Marvins reaktion. Vi snakkede om at Henning var vågnet i går fordi der var en der råbte og skreg, slog og sparkede. Og at han altså ikke kunne lide så meget larm, for man skulle jo huske at være sød. Henning håbede Marvin ville finde nogle af sine gode pebernødder frem og han skrev, at han ville kigge forbi og se om Marvin var sød.
Marvin var meget forstående, omend han selvfølgelig ikke var i vild jubel over at nissen var væk. Men han forstod det.

Marvin foreslog selv at vi skulle finde nogle pebernødder til Henning og tegne en tegning med nogle flotte snemænd til ham. Han kvitterede med en Marvin-autograf på tegningen og nu ligger det så der hvor Henning boede. Mon ikke Henning kigger forbi senere i dag efter den flotte tegning?henningflytter3

Henning-indlægget fra i går er det indlæg der har skabt mest røre i andedammen i lang tid. Der har været en masse anerkendende kommentarer med et “I hear you”-perspektiv og så har der været nogle enkelte der hvert fald på ingen måde var enige i hvad vi/jeg havde gjort. Og fred være med det. Én ting jeg dog synes man skal tage in mente er om man virkelig kan bedømme en families opdragelsesgrundlag ud fra et blogindlæg på 474 ord? Giver 474 ord et nuanceret indblik nok til at kunne gøre sig til herre om man er på “den ene” eller “den anden” side? I min verden nej. Og skal man absolut være på én side?
Jeg ved jeg udstiller en del af mit liv – af vores liv gennem bloggen og det er et valg vi har truffet herhjemme. På Instagram har responsen været helt sober, men i en lille lukket facebookgruppe jeg er med i synes jeg alligevel responsen blev forkert. Ikke at man absolut skal mene det samme som mig, men med ord som fx “jeg opdrager ikke med frygt, men med respekt” skyder i min optik helt forbi. Og det er her de 474 ord kommer ind i billedet.
Hvordan er vores tilgang til julen? Hvor meget gør vi ud af det? Får Marvin fx kalendergaver hver dag? Har vi snakket om hvorfor Henning er flyttet ind eller er han der bare fordi det er jul? Laver Henning nisseløjer hver dag? Har vi sat rammerne op for Henning som et ophøjet magisk univers eller blot en ekstra kulør til hverdagen engang imellem i løbet af december?
Der er mange faktorer, som ikke kommer til udtryk på 474 ord.

Min tilgang til det er at man måske også skal passe på at man ikke ryger i boksen der skider røde roser og fiser regnbuer. Forstå mig ret. Vi vil alle opleve modgang, frustrationer og svære situationer med vores børn. Vi vil også alle opleve at se tilbage på de stunder med reaktioner der kan være både retfærdige, rigtige, forkerte og knap så optimale.
Og i bund og grund kan kun dem der var til stede i konteksten vide hvilken kategori det hører under.

Jeg lader den ligge her, og venter spændt på om Henning vender retur.
Vi havde en mega hyggelig morgen med plads til at spise pebernødder til “dessert”, tegne tegninger og brænde kalenderlys af mens vi spiste morgenmad. Nisse eller ej. (Og ja, Marvin spiser makrelmadder og spegepølsemadder til morgenmad every single fucking day).

henningflytter4

Hav en skøn 6. december!

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Når nissen flytter

Nissen Henning er flyttet! Bum, han gad ikke bo hos en dreng der råber, skriger, slår, sparker og ikke hører efter. Vi snakker ikke om sådan et enkelt lille flip. Næh, nej. Vi snakker om sådan et flip fra Marvin og jeg nærmest kom ind af døren til jeg endte med at smide ham i seng. Uden aftensmad. Sådan en dag hvor man sidder tilbage med følelsen af at være verdens dårligste mor. Hvilket Marvin også råbte til mig op til flere gange og gerne højere og højere. Man skal jo helst ikke overhøre sådan en vigtig besked fra en møgsur dreng.

Vores husnisse gad ikke høre på det. Han har pakket sydfrugterne og efterladt et brev til Marvin.

Bagsiden af medaljen ved at have et barn må eddermame være de flip. Og hvad var grunden til flippet så? Drengen havde ikke flere klistermærker. Jep, klistermærker. Og så måtte han ikke få pebernødder til aftensmad. Jep, pebernødder. Det var dét. Klistermærker og pebernødder. Eller manglen på samme.

Når man først befinder sig i et skrigehelvede af sindssyge dimensioner, med en dreng der tydeligvis har en masse på hjertet men ikke helt ved hvordan han skal få det ud, så er det virkelig svært at være en cool mor. Og hvor går grænsen? Hvad skal man finde sig i? Jeg ved det ikke, jeg har ikke svaret. Og vi alle takler det forskelligt.

Jeg er ikke stolt af den måde jeg har taklet det på i dag, men på samme tid var i dag ikke dagen hvor jeg havde energien, overskuddet eller den pædagogiske rækkevidde til at gøre det anderledes. Velkommen til sandheden om at få børn.
Jeg har vrisset af mit barn i dag, jeg har talt med meget store bogstaver, jeg har måtte holde mit barn fast, jeg holdt mit barn mens jeg tog tøjet af ham og maste ham i nattøj. Jeg har smidt mit barn i seng uden aftensmad. Jeg er blevet slået af mit barn. Jeg er blevet sparket af mit barn.

Jeg har også krammet mit barn, forsøgt at kramme mit barn, forsøgt at sige jeg godt kan forstå han bliver ked af det men at jeg altså ikke kan trylle nye klistermærker frem. Jeg har forsøgt at fortælle ham at han gerne måtte få en rugbrødsmad og så nogle pebernødder til dessert, men at pebernødder ikke er aftensmad. Jeg har talt til 3 op til flere gange. Jeg har fortalt ham at jeg godt kan forstå det hele er rigtig træls, men at man ikke altid bare kan gøre lige det man gerne vil. Jeg har fortalt jeg elsker ham og at jeg gerne vil snakke mere med ham om de ting der har gjort ham ked af det og sur – når han ikke råber, skriger, slår eller sparker.

… Og nu er nissen Henning flyttet. Måske han flytter tilbage? Du kan læse hvordan den efterfølgende morgen gik lige HER.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥